top of page

Reformationen i Danmark

er jeres overordnede overskrift.

 

Vi har inddelt undervisningen i 4 emner, således at klassens 4 grupper får hvert sit emne, der skal arbejdes med, og til slut videreformidles på klassen med en drama-dokumentarisk videoproduktion af 5 minutters varighed.

Omvendt undervisning

hedder det som vi gør nu!

 

Det helt overordnede formål med undervisningen, er at give jer en anderledes læringsoplevelse, hvor vi vender undervisningen ’på hovedet’. Den form for undervisning kaldes på engelsk ’Flipped classroom’, som netop betyder omvendt undervisning.

 

Flipped Classroom

betyder, at I hjemmefra har orienteret jer på vores hjemmeside, og ikke mindst set vores videofilm, og svaret på fokusspørgsmålene. Den undervisning I skulle have haft på klassen, blev istedet jeres hjemmearbejde.

Omvendt vil I på skolen komme til at arbejde med opgaver, som handler om dybdegående søgning af viden om gruppens konkrete emne.

Sådan at I kan tilegne jer den nødvendige viden, der skal til, for at I kan udarbejde et manuskript til en dramadokumentarisk filmproduktion, indenfor de genrer I netop har stiftet bekendtskab med, og som tillige rummer en række af de tekniske, praktiske og sproglige virkemidler, som I også har hørt om.

I får tid til at søge viden, prøvefilme, og til at give hinanden tilbagemeldinger på det fælles arbejde.

Således bliver I klar til dag 2, som vil være dagen, hvor I skal besøge Museet Ribes Vikinger.

I skal lave aktiviteter på museet, og I skal ud på jeres ’station’, som er en nøje udvalgt ’location’, med relation til netop jeres emne, og som kan danne ramme om arbejdet med at få de bedst mulige filmoptagelser, til brug for jeres endelige arbejde med at producere filmen om jeres emne.
bottom of page