Reformationen i Danmark
Grevens Fejde
Ligesom i Tyskland endte Reformationen i Danmark også med en borgerkrig, den såkaldte Grevens Fejde.
Optakt til krig Det hele startede med kong Fredrik 1.s død i 1533. Rigsrådet, der skulle vælge en ny konge, kunne ikke komme til enighed om, hvem der skulle være den nye konge i Danmark. Uenigheden opstod da Frederik 1.s ældste søn, hertug Christian af Slesvig-Holsten, havde vist, at han var en stor tilhænger af det protestantiske oprør mod Den katolske kirke. Det betød, at de katolske biskopper og tilhængere af den katolske kirke, der sad i Rigsrådet, ikke ville sætte deres stemme ved ham.
En anden bejler til posten var den afsatte kong Christian 2., der var mere positivt stemt overfor Den katolske kirke. Han var blevet væltet af tronen i 1523 af Frederik 1.
Christian var især støttet af borgerne i København og Malmø, og af store dele af bondestanden. København og Malmø allierede sig med Hansebyen Lübeck, der længe havde været utilfreds med handelspolitikken i Danmark. De gik sammen om, at hyre Grev Christoffer af Oldenburg til at lede en hær, som skulle erobre Danmark i Christian 2.s navn. Da det var Grev Christoffer der lagde navn til krigen, kom den til at hedde Grevens Fejde.
Grev Christoffer går i offensiven
Grev Christoffer indtager på meget kort tid i sommeren 1534 både Sjælland og Skåne. Derudover får han også overtalt både den sjællandske og skånske adel til at pege på Christian 2. som konge. Dette får adelen fra resten af riget til at tilbyde den danske Krone til hertug Christian af Slesvig-Holsten. Samme sommer bliver han hyldet som Christian 3., og han påbegynder straks et modangreb på Lübeckerne, ved hjælp af den holstenske hærleder Johan Rantzau.
Borgerkrigen er nu total. Rundt om i landet opstår der bondeoprør, især på Fyn og ikke mindst i Nord- og Vestjylland, hvor Christian 2.s tro mand Skipper Clement leder et bondeoprør mod den jyske adel. Efter at have sluttet fred mellem Lübeck og Holsten i november samme år, sender Johan Rantzau sin hær op igennem Jylland, for så til sidst at indtage Aalborg, hvor Skipper Clement havde forskanset sig. Kort tid efter havde adelen i Skåne frigjort sig fra Grev Christoffers magtgreb, og dennes tilbagegang fortsatte i det nye år, 1535, hvor Johan Rantzaus hær indtog Fyn, for derefter at indtage Sjælland. Her var det kun København, der holdt stand og derfor blev belejret.
Grev Christoffers og Lübeckernes modgang i krigen endte med en revolution hjemme i Hansebyen Lübeck. Det nye bystyre indledte derpå fredsforhandlinger med kong Christian 3., der afsluttedes i februar 1536. Krigen endte endeligt i juli samme år, da København overgav sig efter at have været belejret et helt år.
Resultat og konsekvens
Med Christian 3. som vinder af krigen, betød det et endeligt opgør mod Den katolske kirke i Danmark. Alle katolske bisper blev fængslet og i oktober 1536 var Reformationen endegyldigt gennemført, og dermed blev kong Christian 3. overhoved for den nye protestantiske statskirke.
Links om Grevens Fejde
Grev Christoffer af Oldenburg
Johan Rantzau
Christian 2.
Christian 3.
